tirsdag den 21. juni 2011

Nu har du muligheden for selv at lære det... ;o)

Ja - lige et lille kort indlæg herfra, inden jeg triller i seng... ;o)

Jeg har lavet et kursus i at flette de her tasker.
Dette er blot det første - et basiskursus, hvor jeg gennem de basale teknikker i at flette, sy sammen og så videre.

Kig lige forbi hos Creative Publishing:

tirsdag den 24. maj 2011

Her har været meget stille, men...

jeg har nu ikke ligget på den lade side ;o)

Uh - jeg har testet og afprøvet forskellige ting. Sidst skrev jeg om kaffeposer og en en sjov måde at flette på. Men, men - det var ikke lige noget, jeg kunne få til at fungere, så jeg holder ved fletteriet, som jeg hidtil har gjort.

Og der er også mange nye tasker at vise. Tjek bare galleriet.

Frem over, vil jeg ikke sælge mine tasker her fra bloggen, men fra Amio.dk
Jeg vil dog stadig tage imod bestillinger herfra bloggen på: meltesen@tdcadsl.dk

Forrige weekend var jeg jo et smut på Papirmuseet i Gråsten, hvor jeg havde en stand på deres Hobbyudstilling. Det var super hyggeligt, og så dejligt at snakke med kendte såvel som nye ansigter.
Og til Jer, der var spændte på min Bilka / Føtex taske, så er den færdig - endda med en matchende pung:


Og så var der nogle søde damer fra Bonderosen i Sønderborg med deres smukke og unikke håndarbejde. Jeg blev spurgt, om jeg ikke havde lyst til at være gæsteudstiller hos dem i Juli måned og udstille mine tasker og nogle af de andre ting, jeg laver. Så har du lyst til at kigge forbi, er det i juli måned på Perlegade 87 i Sønderborg - ca. 100 efter Føtex.
At det lige er de 100 m efter Føtex, gør rent faktisk, at jeg aldrig er nået så langt, selv... Gågaden og al det sjove har i mit hoved altid stoppet ved Føtex. Men man skal ikke sådan lade sig narre...

lørdag den 26. marts 2011

Nye ting og nye teknikker...

Ja - det får vist aldrig en ende... ;o)


En dejlig pige viste mig en vildt skøn pung, hun havde erhvervet sig i Tanzania - og den var jo flettet. Og med mig i tankerne, havde hun den med sig for at vise mig den.


Jeg er jo stædig, så jeg måtte simpelthen gennemskue, hvordan den var flettet. Det er hermed gjort - efter en times kløen i håret, og nu skal jeg så bare have flettet mig et eller andet. Men, men, men - jeg har en del projekter liggende allerede. Mon ikke, jeg skulle få nogle af dem gjort færdige først...???


Jeg har også kig på nogle kaffeposer, jeg har nogle planer med.
Så i dag ønsker jeg mig 35 timer i døgnet - og så er det lige i morgen, der kun er 23. Typisk... ;o)


Go' weekend derude.

onsdag den 23. marts 2011

Min første bestilling er færdig...

... og jeg har lige sendt den afsted med posten i dag:




Den er flettet af avispapir og gavepapir, og skulderstroppen samt lukningen er lavet af en cykelslange.


Og så havde jeg snakket om den her lille ting, jeg havde lavet af siderne fra en jumbobog. Jeg kunne egentlig ikke helt se, hvad den skulle bruges til, men en mor med skolebørn, kunne lige se, at med en nøglering i lynlåsen, er den helt perfekt til buspenge eller andet. Lige til at sætte fast på en skoletaske... ;o)


Her er den i hvert fald med et par vedhæng:




Jeg er stadig i gang med at flette - har nogle stykker, der er bestilt og nogle, der skal bruges til gaver. Men hold da op, hvor har jeg mange planer - mangler bare lige 30 timer i døgnet... ;o)

onsdag den 16. marts 2011

Selv min kære mand har lagt en bestilling... ;o)

Han mangler et sleeve til den bærbare, og ja - hvorfor ikke? Så jeg må have målt lidt og skåret nogle gamle medlemsblade fra ØlentusiatEN i stykker. Det bliver det jo nødt til at være.


Og så mangler jeg lige lidt dagslys, for jeg skal have fotograferet en lille bitte pung, jeg har lavet af siderne fra en jumbobog. Der kan vist lige ligge en læbestift, lidt småpenge eller noget andet småt i den. Et værre stykke "fiffel-arbejde", var det... ;o)

tirsdag den 15. marts 2011

Sikken interesse...

Jeg har godt nok fået mange henvendelser - og rigtig mange på lige netop denne pung:


Men lige den her er ikke til salg. Den er min egen - eller rettere, det blev den, da jeg fik den syet med en forkert tråd og derfor revet lidt i stykker i bunden.


Jeg har dog været på jagt i dag, og jeg har fundet mere papir af denne slags. Så den kan laves på bestilling.


Jeg er gået i gang med flere i samme design i andre papirer, så hold øje med shop'en - det kunne jo være, din favorit dukkede op... ;o)


Meget benovet over alle Jeres skønne kommentarer på mail og på Facebook, vil jeg gå i min seng og drømme sødt... ;o)

Genbrug er guld...

... og det er netop det, jeg kommer til at blogge om hér.
Der er gået et lys op for mig, og i stedet for at smide kulørte reklamer, flotte magasiner og aviser i genbrugscontaineren, tryller jeg dem om til smukke ting.




Tag et kig i galleriet, og kan du lide det, du ser - så smut en tur forbi shop'en, hvor jeg sælger af det.
Jeg tager også rigtig gerne mod bestillinger.